HJÆLP OS

 
FOTOS

Michael Falch

Ambassadør Michael Falch:

”Da jeg hørte om Yrsa Grünings projekt, blev jeg stum af beundring. Her havde man en dansk kvinde, der længe havde følt sig magtesløs i forhold til at byde på et personligt bidrag til en konkret indsats i den tredje verden. I stedet for at lade sig lulle ind i den almindelige handlingslammede resignation, de fleste af os kender alt for godt, satte hun en finger et tilfældigt sted på et kort over Indien. Så samlede hun lidt kapital ind og lagde sine egne sparepenge i posen og rejste til Indien. Danske småpenge rækker altså rigtig langt på de kanter, og efter nogen research stiftede hun så børnehjemmet Sunway Children i det håbløst forarmede, kasteløse område uden for Bodh Gaya. Dette er således en historie om et enkelt menneske, der ikke nøjes med at føle medlidenhed på afstand, men rent faktisk handler på sin empati og nu udretter mirakler for en stor gruppe lidende mennesker. Siden har min hustru og den ene af mine døtre så været nede og besøge børnehjemmet i Indien, og det er alt i alt så opløftende en historie, at jeg bare har ventet på en chance for at forsøge at hjælpe Yrsa med at samle lidt midler ind til hendes projekt. Og da Bio Bernhard generøst meldte ud, at de var klar til at gå ind i det, var det jo bare med at rykke på det.”

Michael Falch har støttet os med 3 koncerter, den ene sammen med Poul Krebs

Sebastian

Sebastian:Sebastian er ikke ambassadør, men har støttet os med 1strålende koncert, som var en kæmpe succes og overskudet gav mange penge til børnene i Indien. - tak

Vil du være VOLONTØR?

For 80 børn i alle aldre på dansk drevet børnehjemi Bodh Gaya, beliggende i den indiske Biharprovins.

Har du/I mulighed for at hellige Jer et meningsfuldt og humanitært projekt og kan I arbejde vederlagsfrit, så er her chancen for at bidrage til et bedre liv for vores 80 børn i alderen 3-22 år. Mange af børnene er forældreløse og alle stammer fra

lavkaste eller er kasteløse.Den rette profil til dette meningsfulde arbejde kunne være et modent ægtepar, som har den økonomiske frihed og ikke mindst det rette drive og menneskelige overskud. Er du alene er det lige så fint!.I retur får du/I uvurderlige oplevelser for resten af livet.

Vigtige menneskelige egenskaber for at kunne bestride denne opgave er psykisk robusthed og menneskeligt overskud, ansvarsfuldhed, ærlighed og stor glæde for børn. Megen af tiden vil du/I være sammen med andre danskere om opgaven.

Lyder det interessant, så læs om os på denne hjemmeside og kontakt os for yderligere dialog om jobbet (tryk HER)

Venlig hilsen Yrsa Grüning(grundlægger)

 

MAIL TO: YRSA@SUNWAYCHILDREN.DK FOR AT HØRE NÆRMERE. STØT OS PÅ reg.6140 kto.nr 4048383 I MØNS BANK, SUNWAYCHILDRENHOME