top of page
Søg
  • Forfatters billedeYrsa

Julefest

Kære alle. Så kom vi ind i et nyt år, 2021. Her i Danmark præger Corona stadig vores hverdag og igen kan der spørges: ”Hvornår stopper det?” Desværre ved vi det ikke. Rigtig trist, da vores børns store ønske er, at de kan se os danskere dernede snarest. Alle på børnehjemmet og omkring børnehjemmet har klaret det rigtig fint igennem året og heldigvis er der ingen af vores børn, som har været syge, kun småforkølelser. Julen og nytåret har de nydt. Den 24.12 var alle på børnehjemmet ude på landet. Her har de igennem årene holdt picnic på denne dato.

De har alt køkkengrej med hjemmefra incl. Gasblus. De er her det meste af dagen, hvor de hygger sig. Vi har ca. 5 tdr. jord, så de kan rigtig bevæge sig frit uden at tænke på mundbind og de forskellige corona-restriktioner. Den 25. tænder de juletræet, får kager, knas og frugt.


Derefter bliver der delt gaver ud. Jeg var med på skype og det var rigtig hyggeligt. Der blev sluttet af med ”Jinglebells”. Børnene var så dybt engageret, at alle overdøvede hinanden med at synge højt, især de små sang godt igennem. Børnene kunne være oppe lige så længe, som de kunne holde sig vågne til. Det samme var de nytårsaften. Forskellen her var bare, at der blev danset og sunget. Igen var jeg med på skype.

I har fulgt vores børn meget sidste år. Her i det nye år vil jeg skrive om børnehjemmet 2 gange om måneden, men en stor tak fordi i har fulgt SUNWAY så meget, som I har gjort. Husk I kan stadig kontakte mig med eventuelle spørgsmål. En kærlig hilsen fra hele børnehjemmet med en stor tak for jeres interesse. Det er min overbevisning, at det er sidst i dette år, at vi flytter ud på vores eget hjem.


Også en kærlig hilsen fra mig.

Yrsa S. Grüning.

19 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Generalforsamling

Mandag den 22. april 2023 afholder vi generalforsamling på Præstø Skole, Skolevej, 4720 Præstø kl. 19.00. Formanden afholder beretning og gennemgår regnskabet. Efter den ordinære generalforsamling kan

Tak

bottom of page