Kære Alle. Sidste nyt fra børnehjemmet.
Alle er stadig raske. Men vi er nu lidt bekymrede, fordi coronaen er på vej i Indien. Der er priserne også steget utrolig meget på alt, ligesom her. Vi vil nu købe ekstra hvede, mel, og ris samt andre nødvendige varer ind. Så kan vi så hente dem efter behov.
Der har været utroligt varmt i Indien. Vores store pige, som læser spansk i Delhi, fortæller at varmegraderne har været helt oppe på 47 grader. Nu er de dalet til omkring sidst i trediverne. Også på børnehjemmet har det været meget varmt. Så holder børnene sig indenfor med blæserne tændt.
Jeg har et stort ØNSKE om at udvide vores støttegruppe. Vi mødes omkring 10 gange årligt gennemsnitlig 2 til 3 timer per gang undtagen når vi har Roskilde Dyrskue, Musik over Præstø fjord, Store hestedag og Julemarked, hvor vi bidrager med forefaldende arbejde, såsom opsætning og salg af varer.
Så vær med til at gøre en forskel, til fordel for vores børn. Det vil glæde mig at høre fra dig/jer.
I/du kan kontakte mig på mail eller på mit tlf nr . 23323977.
Til julemarked sidste år, sidste uge i november, som blev holdt på Tubæk mølle i Præstø var møllens ejere Anne Marie og Jespers søn Nor på 10 år også med. Han
går meget op i børnehjemmet og alle børnene.
Jeg overhørte en samtale med hans mor, han sagde ”Mor når vi får solgt huset i København, kan vi så ikke give børnene en gave”.
Huset er solgt nu og Nor var der med det samme.
Tak for det, de 12.000 kr. er nu sat ind på børnenes konto til hjælp til stole og borde i vores kommende hjem.
En solstrålehistorie i en urolig verden. TAK . Den lille familie på 4 har besluttet at besøge alle vores dejlige børn, næste år.
Billederne som i ser er vores mindre børn sammen med Sarita, vores kvindelige leder. Man kan tydelig se hvor højt hun elsker børnene og omvendt.
VI HAR ET FANTASTISK HJEM. Her har de kærlighed og tryghed, som jo er medvirkende til en god barndom.
En kærlig hilsen fra børnehjemmet og undertegnede.
Yrsa S. Grûning.
Comments